Mensalgaard

Investingsmuligheder (Foto: fxvalutahandel.com)

Aktiv eller passiv formueforvaltning? Der er lige så mange meninger, som der er kapitalforvaltere og investeringsforeninger – så hvad skal man vælge? At jage drømmen om at slå markedet med flere længder og, så at sige, løbe efter den gratis frokost – eller slå sig til tåls med at lade andre gøre det hårde arbejde og udvælge de mest solide og bedst performende investeringer?

Mangemillionærens råd

Helt aktuelt siger millionæren Lars Tvede i sin nye bog ”Børshandlens psykologi”, at man som almindelig privatinvestor skal afholde sig fra at udvælge og investere i enkeltaktier, fordi det simpelthen er alt for besværligt og tidskrævende, afkastet taget i betragtning. Tvede selv har skabt sin betragtelige formue blandt andet gennem aktie- og valutahandel. Hans råd går mod, at tænke i de såkaldte ETF’er, (i.e.: Exchange-Traded Fund) som er store stærke fonde, der følger indeks og markeder indenfor aktier, ejendomme og råvarer. Fondene har meget lave omkostninger – helt nede omkring 0,1 procent ligger omkostningsprocenten og det er et godt stykke under, hvad investeringsforeninger normalt kan tilbyde.

Succes på markedet

Opskriften på, hvordan man som privatinvestor skal agere og investere, lægges frem og den går på, at 60 procent af formuen skal investeres i aktier, og de resterende procent skal lægges i råvarer, ejendomme og også erhvervsobligationer. Når aktiekurserne så pludseligt falder i kurs og ens egen aktieandel kommer ned under de anbefalede 60 procent, skal man købe op, så man igen er oppe og ramme de 60 procent – omvendt – stiger aktiekurserne så ens aktieandel tilsvarende bliver højere, skal man reducere – altså sælge ud, så man igen er på 60 procent. Investeringerne i aktier og råvarer anbefales at ske gennem ETF’ere

Klik her og læs mere om investering på formuepleje.

Investering (Foto: pengeskolen.dk)

Etisk screening af potentielle investeringsområder – altså en vurdering eller screening af virksomheder såvel som af stater. Lyder det mærkeligt? Ikke desto mindre er det virkelighed, når store britiske pensionsselskaber vælger, hvilke investeringer de skal foretage for pensionskassernes midler.

Forbrugere har en stadig større bevidsthed om, hvad deres midler skal sættes i, og derfor har større viden om såkaldt etisk screening vundet indpas. Det er da også utiltalende, at opkøbe statsobligationer i lande, der ikke overholder menneskerettighederne, som har et korrupt styre eller som negligerer hensynet til miljøet på det groveste.

Risiko og egen bundlinje

Det bemærkelsesværdige er bare, om det er hensynet til mennesker, miljø eller etik, der driver disse gode tanker, eller om det slet og ret er ønsket om profit – og at de ”uetiske sammenhænge”, som investeringer kan være gjort i, udgør for stor risiko i porteføljen.

Hvis kernen i den smukke etisk rigtige indpakning blot er, at tage hensyn til om uroligheder i et land får ens egen investering til at vælte, så er det så som så med holdningen til de etiske værdier. Dog er disse, for nogen, noget kyniske overvejelser, blandt de første spæde skridt på vejen mod en mere bæredygtig investeringsstrategi – på verdensplan – med det in mente kan man med rette stille spørgsmålet: Er risici priset godt nok ind i den pågældende investering? Og dette – meget afkastrelaterede spørgsmål kan stilles med god fornemmelse i maven, det kan det fordi, det skal kunne betale sig for alle – også for det land eller den virksomhed, der investeres i – ellers kommer investor ikke tilbage med flere midler.

Klik ind og læs mere om investering på formuepleje siden!

Aktier (Foto: dr.dk)

Hyppig aktieomsætning er ikke ønskværdig for andre end børserne, bankverdenen eller pressen, der lukrerer på at piske en stemning op, som til tider kan betegnes som et hype, der er en ludoman værdig.

Nyhedshunger

Det uhensigtsmæssige fokus på omsætning giver indtjening til alverdens fondsbørser, til trængte banker og stof til journalister, der mangler et fagligt indhold, at skrive nyt om. Og Nasdaq har, som bekendt, nyheder at byde ind med hver dag.

Banken har indtjening, når værdipapirer handles, ikke når aktierne ligger passivt hen, men dog, til glæde for ejeren, akkumulerer i depotet. Følgelig vil en investeringsrådgiver til enhver tid tilråde salg eller køb – hun skal jo også tjene penge til smør på brødet.

Aktionæren stresses

Men hele dette nyhedshungrende hype omkring aktiehandel generer ikke værdi for den enkelte aktionær, tværtimod udhuler det afkastet og fjerner fokus fra den reelle analyse af hvilke selskaber, der kunne være interessante, at investere midler i og se udvikle sig over tid. For når aktionæren jævnligt ”stresses” af købs- og salgsråd, så bliver resultatet at fokus fra disciplinen aktieanalyse, fuldstændig fjernet.

Fornuften, og sagkundskaben for den sags skyld, har erkendt, at det er umuligt at ramme bund og top i aktiemarkedet, og derfor kan det ikke svare sig at handle aktier ofte.

Klik her og læs mere om aktier her.

Formueforvaltning (Foto: colourbox.dk)

Se rigtigt første gang. Lad være med at handle aktier for ofte. Det lyder såre enkelt, og det er det i princippet også. Mange grundigt udarbejdede rapporter og undersøgelser peger på, at talrige køb og salg indenfor en aktieportefølje gør afkastet og dermed indtjeningen en hel del mindre.

Undgå hyppig handelsfrekvens

Både blandt private og blandt de professionelle er der tabt mange procentpoint ved at handle med en alt for hyppig frekvens. Det siger måske sig selv, ikke desto mindre handler de professionelle investorer ofte – og de skal jo skabe indtjening? Det at rykke ud og ind af markedet er i hvert fald mere bekosteligt, end man lige regner med. Herud over skaber det også en oppisket og hektisk stemning af last minute offers. Men gennem hyppige handler skaber de professionelle udkomme til sig selv gennem provisioner eller kurtage. Handlen er så at sige den reeelle tilskyndelse, når der anbefales hyppige udskiftninger i porteføljen.

At finde en kapitalforvalter, der lægger vægt på at holde omsætningshastigheden af aktier, obligationer og valuta nede, er således essentielt. For ét er sikkert: handles der ofte, så er der kun én til at betale de mange omkostninger, der er forbundet hermed, og det er dig som er kunde.

Klik her og læs mere om kapitalforvalteren formuepleje!

Investering (Foto: pengeskolen.dk)

Investorer, som til stadighed flytter deres formue ind og ud af aktiemarkedet, opnår et meget dårligere afkast end den investor, som beslutter sig for at blive i markedet og dermed satse på den lange horisont – På at investeringen over tid giver et godt og solidt afkast.

Et er at det koster penge, faktisk en hel del penge, at købe og sælge aktier gentagne gange. Handelsomkostninger ved aktiehandel, eller arbitrage om man vil, løber op og bliver til en anselig sum, hvis man ikke tænker sig om.

Lær tålmodighed

Hvordan kan man så undgå, at falde i den fælde, der er i form af, at blive ”handelsafhængig”, konstant tjekke kurser og altid være online med finansstof – med deraf følgende køb og salg og konstant ommøblering i porteføljen? Svaret er; vær tålmodig og lav en kalkule på, hvor meget du hidtil har brugt på at hoppe ud og ind af aktiemarkedet. Resultatet er overbevisende, så lær at vente.

Lang horisont

Den væsentligste årsag til manglende stigning i værdi i aktieporteføljen er at man IKKE er investeret, altså at man har valgt at sælge på et forkert tidspunkt og man således ikke er med når aktien begynder at stige i værdi. Og når den så først er begyndt med at stige i værdi, så er det for sent, og man er ikke kommet med på den værdibølge, der går opad. Derfor; invester efter en lang horisont.

Klik her og læs mere om investering hos formuepleje.