Archive

Posts Tagged ‘omsætning’

Aktiekultur i balance og uden hyppig omsætning

Aktier (Foto: dr.dk)

Aktier (Foto: dr.dk)

Hyppig aktieomsætning er ikke ønskværdig for andre end børserne, bankverdenen eller pressen, der lukrerer på at piske en stemning op, som til tider kan betegnes som et hype, der er en ludoman værdig.

Nyhedshunger

Det uhensigtsmæssige fokus på omsætning giver indtjening til alverdens fondsbørser, til trængte banker og stof til journalister, der mangler et fagligt indhold, at skrive nyt om. Og Nasdaq har, som bekendt, nyheder at byde ind med hver dag.

Banken har indtjening, når værdipapirer handles, ikke når aktierne ligger passivt hen, men dog, til glæde for ejeren, akkumulerer i depotet. Følgelig vil en investeringsrådgiver til enhver tid tilråde salg eller køb – hun skal jo også tjene penge til smør på brødet.

Aktionæren stresses

Men hele dette nyhedshungrende hype omkring aktiehandel generer ikke værdi for den enkelte aktionær, tværtimod udhuler det afkastet og fjerner fokus fra den reelle analyse af hvilke selskaber, der kunne være interessante, at investere midler i og se udvikle sig over tid. For når aktionæren jævnligt ”stresses” af købs- og salgsråd, så bliver resultatet at fokus fra disciplinen aktieanalyse, fuldstændig fjernet.

Fornuften, og sagkundskaben for den sags skyld, har erkendt, at det er umuligt at ramme bund og top i aktiemarkedet, og derfor kan det ikke svare sig at handle aktier ofte.

Klik her og læs mere om aktier her.